Men til tangomusik?
Ib Westersø
Blog post om forholdet til tangomusik
Den røde tråd, der måske ikke er der
Kan man blive en god tangodanser, hvis man ikke holder af tangomusik? Det er et ofte stillet spørgsmål.
For mig var vejen ind i tango bestemt ikke lige til og naturlig. Dog kom mit personlige gennembrud, da jeg bestemte mig for at lære den mærkelige musik at kende bedre og få den ind under huden. Det var ikke lange analyser af forskellige orkestre eller deres forskellige tidsperioder eller evnen til at genkende dem, der var låsen der åbnede min tangoforståelse.
Ofte har der været overload af teknisk info om balance, måden at flytte fødderne eller tyngdepunktet på, pivoter og en endeløs række af forud definerede trin, som først efter års simren kunne bruges i min egen generative version sagt med et godt nyt begreb.
Tilbage til musikken. Ofte vokser man op med en musikgenre eller en årgang, som følger én hele livet. Teoretisk skulle jeg synes, at 70'er-musik tilhører den eneste rigtige periode. Det kan jeg så afsløre, at jeg ikke gør.
På et tidspunkt gik det op for mig, at der faktisk fandtes anden musik end tidens popmusik. Det føles næsten som en hemmelighed i Danmark. Jeg kastede mig ud i at lytte til klassisk musik og fik stor interesse for det meget avancerede ikke repeterende lydbillede, hvor man kan få en særlig oplevelse med et lineært forløb uden identiske gentagelser.
I tangoen fik jeg lidt af den samme fornemmelse - dog mere fysisk. Man tager hver eneste node, og forholder sig til den på dansegulvet. Det er ikke et mønster, jeg skal lære eller repetere. Der er nye muligheder for hvert trin og lyd, omend stykke A og B (C) gentages nogle gange.
Det, at jeg var vant til at lytte til musik af vidt forskellig karakter, gjorde at jeg hurtigt accepterede tangoens lydbillede.
Jeg hørte lige fra min første tid med tangoworkshops om, at bruge musikken som en tredje dansepartner. Og det var sort snak. Det var der jeg besluttede, at jeg ville lære musikken bedre at kende, og i et år var der kun tangomusik i bilen, når jeg kørte alene. Jeg fandt snart ud af, at sidde og tromme i rattet til musikken var en effektiv måde at træne musikalitet for mig. Måske har jeg også talt lidt taktslag. :-)
Omend tango er på vers, har den inspiration fra klassisk musik. Synkoper er et godt eksempel, som jo er med til at definere tangomusik. Synkopering var velkendt i klassisk musik længe før tangoen blev formet. Bach og Händel brugte dem i vid udstrækning. Sidstnævnte bl.a. i kroningsmusikken kendt som "Händels Water music". Mange klassiske musikere og komponister fra Sydeuropa immigrerede til Argentina og har haft indflydelse på den tidlige tango, som gik fra rytmisk til historiefortællende.
Hvis der er en morale i denne historie, må det være, at det er afgørende for at blive god til at danse tango, at man accepterer tangomusikken, som den er, og fordyber sig i den. Uden at kende den godt og føle den ligeså meget, som man hører den, bliver det svært at blive en god tangodanser.
Ja! Jeg holder af tangomusik.
Skriv i kommentarfeltet uanset om du er enig eller uenig, og lad os få en debat i gang.