Ungt-par-oever-tango.jpg

Undervisning i tango: Lær tango

Tangoundervisning er en vigtig del af tangooplevelsen

Man arbejder hele tiden på at få en bedre dans. Det er essentielt at kunne tilbyde sin dansepartner en god danseoplevelse, og det sker kun ved hele tiden at udvikle sig og forbedre sin teknik. Man har ugentlige øvedage i foreningen, hvor man kan komme og træne, alt det man har lyst til på egen hånd, men man kan også altid spørge efter hjælp hos andre dansere. Øvedage er det vi kalder praktika. De kan findes i kalenderen.

Undervisning er lagt i mere faste rammer end praktika med bestemte temaer efter, hvor langt man er nået i sin danseproces. Det kan sammenlignes med tangoskole eller danseskole med speciale i tango. Professionelle undervisere laver workshops med fastsatte temaer, hvor alle arbejder med de samme temaer samtidig. Disse kommer ofte direkte fra tangoens land “Argentina”, men kan også være danske.

Der annonceres på hjemmesiden, når de er workshops på vej. Det er en god idé at stå på vores mailliste, så man får løbende info.


Undervisning fra september 2024

Undervisning for begyndere i argentinsk tango på engelsk/dansk

Fra september vil vi være i stand til at undervise i tango for begyndere på engelsk.

Vi starter et hold med en moderne tilgang til tango, hvor vi koncentrerer os om det tango egentlig er: En improviseret dans med udgangspunkt i de informationer der ligger i musikken. Det skal være sjovt og med et minimum af begrænsninger. Tango har mange teknikker, for dem der vil dyrke dem, men vi ønsker at gør tilgangen legende, men stadig seriøs. Vi tilstræber at undgå faste mønstre, som kan tage tid at lære, og som ikke er en del af ånden i argentinsk tango.

Se mere her

Hvis du ikke nåede at komme på holdet . Send en besked til Gitte

〰️

Hvis du ikke nåede at komme på holdet . Send en besked til Gitte 〰️

Tangoundervisning

Lær argentinsk tango med Bente Nissen og Henning Leth fra august 2024

Bente og Henning har været en del af tangomiljøet i mange år og har i efteråret hold for begyndere og fortsættere.

Undervisningen finder sted i Åløkke Skole, Kong Georgs Vej 31, 5000 Odense C - i lokalet Åasen,

Find fuld information om holdene her