Hvorfor har vi lavet dette opslagsværk om tango?
Tango er en kompleks dans med sit eget sæt af tekniske termer og begreber. Ord og begreber giver ikke altid mening for os, da de oftest er på spansk. Derfor laver vi en ordbog for tangodansere med tangobegreber.
Med dette opslagsværk er det hensigten, at nye såvel som øvede dansere kan finde svar på ord og begreber, de ikke kender. Men et eksempel kunne også være: Hvad tænker en Dj. når hun eller han vælger musik til en tanda sidst på aftenen!
Med disse sider håber vi, at vi stiller et nyttigt opslagsværk til rådighed for dansere fra hele landet. Vi tilstræber at give klar og præcis information om begreber, som vi møder i tangomiljøet.
For nybegyndere kan et opslagsværk være en nyttig ressource til at lære om de grundliggende tangobegreber. Samtidig kan det være praktisk for mere erfarne dansere, der lige vil dobbelttjekke et begreb.
Vi vil gerne have, at det bliver mere end en ordbog. Det er hensigten, at det med fælles hjælp udvikler sig til en bredere kilde til information om tango.
Opdatering af vores tango wikipedia fortsætter
Vi ønsker at tangodansere, der har viden og noget på hjerte deltager i processen. Skriv endelig til os, hvis du ønsker at bidrage med viden, som kan have betydning for tangofælleskabet.
Vi vil også gerne have at du skriver, hvis du finder faktuelle fejl i vores info. Så vil vi snarest rette dem. Send mail til webmasteren
Find et emne i menuen under “Wiki”