Jagten på det næste “fix” har ændret sig de senere år

Fotograf: Chauveau Photography

Fotograf: Morten Wadstrøm
Bemærk hvor lige rækkerne er i rondaerne.

What a game changer 

Jeg har danset tango i mange år. Jagten på det næste fix i form af en dejlig tanda har altid været til stede. 

Men hvad er en fantastisk tanda? For mig har det ændret sig de sidste par år. En af de vigtigste årsager er, at jeg har ændret min tilgang, så jeg ikke blot lytter til føreren, men mindst lige så meget til musikken. 

Jeg kan godt her afsløre, at jeg i min grønne tangoungdom, faktisk ikke kunne udstå musikken. Sikkert også fordi, der her på Fyn ikke var så meget at vælge imellem, men kun hvad den musikansvarlige nu lige havde på sine cdér. I takt med at mere og mere tangomusik er tilgængeligt, og meget musik i dag bliver restaureret og kan købes, er der meget mere at vælge imellem af god dansemæssig kvalitet 

Det var på en workshop med Murat Erdemsel og Sigrid Van Tilbeurgh i Sydfrankrig, at jeg første gang blev præsenteret for, at jeg som følger skulle byde ind og være aktiv. Dengang syntes jeg, det var bullshit. Hvordan spillede det lige sammen med, at det var føreren, der førte? Murats ord vækkede først genklang hos mig for omkring 3-4 år siden, hvor jeg igen og igen stødte på udsagn om, at følgerne skulle være aktive. Jeg forstod simpelthen ikke helt, hvad det drejede sig om. Ikke før efter lange snakke med tangobekendtskaber rundt om i Europa, sammenholdt med, hvad Morten fortalte om hans oplevelser med følgere. 

Jeg har lært at elske musikken, og i dag jeg foretrækker klart traditionel tangomusik i forhold til non- og neotango. Traditionel tangomusik er meget gennemskuelig, så man kan danse til det med et stort overskud uden at blive overrasket. Jeg kan stadig huske en samtale, jeg havde med Sigrid Van Tilbeurgh, hvor jeg nævnte, at hun og Murat måtte have trænet meget til de enkelte numre før deres optrædener, så de kunne ramme musikken så godt i deres dans. Hun tak på skuldrene og svarede blot, at al traditionel tangomusik var bygget op på samme måde. I dag oplever jeg det samme overskud, hvor jeg af og til efter en tanda bliver spurgt, om jeg kendte musikken. 

Fotograf: Marc Honoré

Jeg oplever nu et helt andet fokus på musikken fra min side, hvor jeg kan bidrage aktivt, og fedest er det med rytmisk musik, hvor jeg kan finde diverse synkoper og rytmer i musikken og danse dem, i synk med musikken. Hvis vi f.eks. nailer synkopen sammen, er der ikke et øje tørt. Jeg mærker helt klart, at førere reagerer positivt på mine bidrag til vores fælles dans, og det er en særlig følelse. Min evne til at omstille mig til forskellige danseudtryk kan helt klar tilskrives Chicho, som har været min mentor igennem mange år og har givet forståelsen for at få dansen helt ind under huden sammen med teknik, teknik og lidt mere teknik.  

Jeg danser gerne både åben og lukket stil, men de mest intense tandaer får jeg helt klart i lukket stil. Med en ikke så erfaren fører, kan jeg nemmere opnå en dejlig tanda i lukket stil. I åben stil skal timingen i føringen virkelig være på plads, og det er min oplevelse, at den sjældent er, også selv om det er en forholdsvis øvet fører. Jeg vil altid gerne danse med begyndere, hvis jeg kan mærke de vil tangoen og ikke kun er startet med at gå til tango af årsager, jeg vist ikke behøver at komme ind på her 😉. Det er vigtigt at få nye ind i tangomiljøet, men der starter desværre for få nye.  

Min rejse i tangoen har været fantastisk, særligt de senere år, hvor Morten og jeg har været en del rundt til encuentros. Her danses der udelukkende i tæt stil med respekt for hinanden og rondaen. Det er en helt exceptionel følelse at være til sådanne arrangementer. Ofte render jeg rundt og småtuder lidt over det helt særlige fælleskab og tilstedeværelsen i dansen, som jeg oplever. Jeg glæder mig til fortsat at grave mig dybere ind i miljøerne omkring encuentros – jeg kan ikke få nok.  

Håber jeg med disse ord kan inspirere andre til at komme ud i tangoverden og opleve tangoen på en anden måde og måske blive fascineret af andre vinde, som ikke blæser på den lokale tangoscene. 

 Indlæg af Trine Bjørnild