Søndagstango inde i Café Biografen
Baila el Tango har lanceret en ny tangobegivenhed i Odense i samarbejde med Café Biografen.
TDJ Morten Wadstrøm sørger for musikken fra kl. 19:30 og der er åbent for alle tangonysgerrige.
Café milongaen har allerede fået mange fans. Vi glæder os til igen at se dansere fra nær og fjern til sociale tangotimer i caféen.
Caféens køkken er åbent, og vi anbefaler at du kommer tidligt og spiser en af deres lækre retter sammen med de mange andre tangodansere. Der er både traditionelle og vegetariske retter. Musikken starter kl. 19.30.
Du deltager uden at betale entré. Vi skal selvfølgelig købe drikkevarer, snacks og mad i caféen.
Baila el Tango og Café Biografen byder alle velkommen.
Cafémilonga i januar
Baila el Tango på menuen i Café Biografen
Quote fra Facebook:
“Tak for en helt fantastisk magisk aften. Sikke en ramme! Sikke en stemning! Det føltes for mig, som tangoen, der “vendte hjem” til sit udgangspunkt: Baren! I hvert fald var det en udsøgt fornøjelse at deltage. Jeg håber virkelig, at det lader sig gentage. ”