"Tango skal opleves med kroppen"

- om at undervise i tango

 

Odense/Historier Følgende artikel er fra en workshop i Odense i februar 2012 med argentinerne Pablo Fidanza og Julia Marini. Et elsket instruktørpar, der gav undervisning og shows i  Danmark i foråret. Den her workshop var lidt speciel, da den handlede om at undervise i tango.

 

Her er en blanding af Pablos og Julias ord og min oversættelse og oplevelse af, hvad der er vigtigt at give videre.

 

Vi sidder alle i en rundkreds på Tegne- og maleskolen, hvor Pablo og Julia snakker om tango og om undervisning i tango.

 

Teachineworkshop20122”Der er ikke nogen fælles måde at gøre undervisning i tango på, alle har deres egen måde at gøre det på!” Pablo understreger, at det vi skal snakke om på workshoppen er det, som virker for dem (Pablo/Julia), og fortsætter. ”Det er faktisk lige som dansen, hvor du selv er nødt til at få det til at give mening!”

 

Den første ting, vi skal tænke på, er, hvorfor folk vil lære tango? De vil sandsynligvis have det sjovt, og samtidig er tangoen en social dans og en måde at møde andre mennesker på. Når jeg underviser, vil jeg gerne, at folk får en god oplevelse med hjem til deres venner og deres familie.

 

Og jeg fornemmer, at det er noget mange instruktører glemmer. At for dem der kommer ind ude fra gaden, så handler det om, at det skal være sjovt. Og de skal føle sig fortrolige med dig som instruktør. Det handler egentlig ikke om, hvad der er bedst for dem, når de skal starte på at lære tango. Jeg underviser på en måde, så de oplever, det er sjovt, for jeg vil jo gerne, at de kommer igen. De er morgendagens dansere, og derfor der de så vigtige.

 

I lang tid i Buenos Aires har det været sådan, at nogle lærere satte folk til at gå i et år eller mere, inden de lærte en de første trin. For mig er det at ”gå”, sammen med kommunikationen, en af de vigtigste ting i tangoen. Men det er også kedeligt, og når du er begynder, så betyder det at lære tango at lære figurer. Og hvad er så vigtigst, at lære dem at gå? Sandsynligvis ikke og vi gør det alligevel.

 

For mig er det vigtigt at få eleven til at opleve, at tango er et sprog. Vi sætter ikke trin sammen. Tangoen er improvisation gennem et fælles sprog, og hvis du lærer tango i Danmark og tager til Japan, så kan du danse tango med en japansk pige.

 

Teachineworkshop20121Tangoens sprog udspringer bla i de roller, den tilbyder, og jeg vil gerne starte undervisning med at give eleverne en fornemmelse for, hvad det er at følge, og hvad det er at føre. Det gør vi ved typisk at kombinere det med et trin, feks basisfirkant og gang, så de føler, at de lærer et trin og samtidig improviserer.

 

Når helt nye kommer til undervisning, er en af de ting, de arbejder mest med deres krop. Vi er ikke vant til at udtrykke os med kroppen, og det er et problem. Især for mænd. Vi oplever det bla ved, at mænd er mere stressede i vores klasser end damerne, specielt i starten. Så vores forhold til vores egen krop er vanskelig, vi føler os udstillet, når vi starter på at danse tango. Og det er med kroppen lige som med vin, det tager tid for den at blive god, og du har ingen indflydelse på, hvor lang tid det tager. Du kan tage en masse lektioner, og måske går det lidt hurtigere, men der er en naturlig ”timing” for alle, som ikke kan forceres.

 

Tango skal opleves med kroppen, og ikke hovedet!

 

Pablo og Julia gjorde opmærksom på nogle emner i undervisningen, som de tænker, er vigtige.

 

Opmærksomhedsområder

  • Lær eleverne at slappe af, mens de danser.
  • Skift partnere undervejs.
  • Lær eleverne at åben fatning er okay.
  • Fast rytmisk musik.
  • Ros når eleverne gør noget rigtigt.
  • Overdriv når du viser føringen.
  • Du er instruktør, når du underviser andre.

Lær eleverne at slappe af mens de danser

Teachineworkshop20124Netop da det er uvant for os at bruge kroppen til at ”tale med”, kan der opstå spændinger i kroppen, når begyndere skal lære at danse. Lær derfor eleverne at det at danse er at slappe af og giv dem øvelser, så de får fokus på afslapning.

 

Skift partner undervejs

Specielt i begynderklasser. Tangoen er et sprog, og hvis jeg kun danser med min dansepartner, så får jeg ikke følelsen af at være i stand til at danse med alle. Og hvis du hele tiden kun danser med din partner, så vil du bliver skilt til sidst. Der er par, der ikke vil skifte, og der er ingen grund til at presse dem, men før eller senere vil det blive et problem for dem.  Så det er godt for dem at vide fra starten, hvordan det fungerer.

 

Lær eleverne at åben fatning er okay

Når vi har danset længe, så er det naturligt for os at holde om hinanden, men for begyndere, kan det virke grænseoverskridende at være så tæt på et andet menneske. Det er også noget du som instruktør skal forholde dig til. Nogle instruktører er meget strikse med at lære eleverne den tætte fatning fra starten, da det senere bliver nemmere at lære den åbne. Og det er en mulighed, men jeg tænker, det er vigtigt at give dem valget.

 

Fast rytmisk musik

Når vi danser, som vi gør, danser vi med musikken. Vores dans er en konsekvens af musikken. Når vi underviser begyndere, så bruger vi 90 % af gangene Di Sarli, fordi rytmen er meget stærk og fast, og dermed nemmere for en begynder at forholde sig til. Og når vi har mulighed for det, så slutter vi undervisningen med en lille milonga. Her tænker vi også på musikken, og spiller typisk musik fra 30’erne, der er langsom og har en klar rytme.

 

Ros når eleverne gør noget rigtigt

Da jeg startede med at danse, var mit problem, at min lærer var for teknisk. Så jeg kunne ikke danse. Jeg var blokeret, og hver gang jeg tog et skridt, sagde han ”nej, det er forkert”. Så det tog mig flere år at kunne bevæge mig til musikken, og før jeg følte mig fortrolig med den. I dag kan jeg danse, og tænker at jeg lærte, at teknik ikke er det vigtigste i dansen. Ikke at teknik ikke er vigtig! Kroppen har bare brug for tid til at omsætte den, og derfor giver det ingen mening at tvinge folk igennem en masse teknik. Vi er nødt til at bruge tid på at øve og danse. 

 

Det betyder ikke, at jeg ikke korrigerer. Jeg ser altid på, hvad jeg ser som hovedproblemet, og forsøger at give eleven værktøjer at arbejde med. Vi er vant til at fokusere på fejl, men når Julia og jeg underviser, så prøver vi at bytte rundt på det. Så vi roser,når eleverne gør det rigtigt, og det er vigtigt for deres selvtillid.

 

Overdriv når du viser føringen

I starten kan det være godt at overdrive føringen, når vi viser et trin for eleverne. Når vi har danset længe sammen, bliver de signaler, vi giver hinanden meget små, og for nye kan det se ud som om, at der ikke er nogen føring. Få eleverne til at bruge torsoen. På sammen måde kan det være godt at vise, hvad det er, de gør forkert ved at overdrive det. Siger du det med ord, ved de sandsynligvis ikke, hvad det betyder, og deres krop gør slet ikke.

 

Du er instruktør når du underviser andre

Folk har meget respekt for det at undervise og bruger helst ikke ordet instruktør om dem selv. ”Vi viser bare folk lidt, for vi føler ikke rigtigt vi er klar til at undervise!”. Og det mener jeg er en misforståelse. ”Du er læreren, og det du har, er en tangoklasse”. For at lære er det vigtigt for eleven at opleve dig som lærer. Lad være med at være genert, du har ansvaret, du er læreren. Og når du underviser, så lærere du selv en masse. Du udvikler din dans, når du underviser.

 

Der er nu gået ca en time af workshoppen og Pablo og Julia går nu over til at arbejde med spørgsmål og til mere praktiske øvelser. Og vores lille rejse med dem slutter her. Tak til Pablo for at give lov til at optage lyden fra workshoppen og til at skrive denne artikel.   

 

Om Pablo og Julia

PabloRev1Pablo Fidanza & Julia Marini er unge tango-dansere fra Buenos Aires. Parret bevarer essensen af den traditionelle tango og indarbejder samtidig tidens trends. Deres mål er at udvikle deres egen personlige dansestil. En stil, der er resultatet af mange år som dansere samt undervisning og læring fra andre store argentinske tangomestre. De har undervist på kendte tangosteder samt på de vigtigste milongas i Buenos Aires. I 2011 åbnede parret 'Estudio El Zorzal' deres egen tangoskole i byen. Parret er jævnligt på turné i udlandet og deltager i festivaler samt tilbyder workshops og shows i forskellige lande. Bl.a. Tyskland, Schweiz, Danmark, Norge, Sverige og Island.

 

 

 

Du kan møde dem som instruktører ved fyns tangofestival 2012. Eller læs mere her på deres hjemmeside, hvor billederne også er fra:

 

Pablo Fidanza og Julia Marinis hjemmeside

Share