Tipica Tangarte på La petit milonga

 

TangarteIntroNår man åbner døren indtil La Petit, overvældes man straks af milongaens indbydende og varme atmosfære. La petit har til huse i Fyns tegne/maleskole, en gammel lagerbygning i Odenses banegårdskvarter. Her står staffelier, stilleben stadig fremme og skaber et dynamisk rum, som om de kunststuderende kun har forladt lokalet for at hente en kop kaffe, inden dagens maleriske udlevelser fortsætter.

 

Loftet er prydet af paraplyer i alverdens farver og faconer - det er La Petits indehaver; Nelson Apelblat, der skaber et stillads for dansen med røde gardiner, paraplyer, masser af levende lys og et enkelt kunstigt akvarium. Her er glød. Her er stemningsfuldt. Her kan dansen udfolde sig.

Som navnet lyder, er La petit en lille tangosalon. Ikke desto mindre rummer milongaen sagtens Tipica Tangartes seks mands orkester, der vanen tro var stilfuldt klædt i mørke jakkesæt. Professionelt og indlevende dannede de lydkulissen denne regnvåde september aften, hvor tangodansere fra både Fyn og Jylland var mødt op.

 

TangarteAftenens DJ Jørgen Christoffersen sørgede for de musiske indslag i pausen, nøje tilpasset orkestrets genrevalg, så musikken havde et harmonisk flow gennem hele aftenen.

Sent blev det før ekstranumrene fadede ud og Tipica Tangarte takkede af.  Høje på dansen forlod de sidste dansere La petit mættede af musikken og tangoens mange facetter.

 

Vi ses næste gang La Petit åbner dørene, draget af tangoens blå tone, der favner danseren i sit sanselige udtryk.

 

LaPetite

 

 

Share