Nyhedsbrev fra Tango på Sydfyn

 

         
 

 

   logoblackheartfull  
       
     Nyhedsmail Januar 2017  
 

Kære Visitor

Rigtig godt nytår. Mange af os i tangomiljøet havde desuden også lejligheden til at ønske hinanden godt nytår til et rigtig hyggeligt og godt nytårbal her i sidste weekend i Odense samt til Morbror Tage, som startede op allerede d. 5. januar.

Til nytårsballet i Odense lavede Hany og Bryndis et lille show, bl.a. med en meget smuk dans til Vivaldi.

I kan hygge jer med at se dansen via nedenstående link.

https://www.facebook.com/groups/BailaelTango/

 

Tante Theas Tangocafe

Aktiviteterne er som sagt godt i gang i det sydfynske. I morgen starter Tante Theas tangocafé også op igen, og tanterne håber på lige så stor opbakning som i 2016. De er i hvert fald klar til at byde alle velkommen. Morten og jeg står klar klokken 18:00 til drop-in undervisning, så hvis I kender nogle der gerne vil prøve tangoen, så send dem endelig til Faaborg i morgen. De kommende torsdage i lige uger vil Annemarie og Søren sammen med Morten og jeg på skift stå for drop-in undervisningen. D. 26. januar vil det således være Annemarie og Søren, der underviser.

 

Frøken Annas Tangopavillon

Som nogle af jer sikkert har luret via flyers rundt omkring og på facebook, så er der åbningsmilonga på lørdag, hvor Svendborg får endnu en milonga, "Frøken Annas Tangopavillon". Fra 19:00-23:00 vil der være åbent dansegulv og helt sikkert noget til ganen i baren. Folkene bag er Jørgen, Suzanne og Andrew. De vil alliere sig med skiftende DJ´s, og til åbningen er det selveste Tango dj AppleJack, der er DJ. Værter er Birgit og John, også gode kendinge i det sydfynske tangomiljø. Adressen er Bagergade 67D, 5700 Svendborg. Mød endelig op. Det bliver helt sikkert fantastisk hyggeligt.

 

Undervisning på Sydfyn

Der er stadig ledige pladser på begge begynderhold samt det letøvede hold.

D. 16. januar starter der et nybegynderhold (introduktionshold) op igen på V. Skerninge Friskole.

D. 18. januar starter der også et nybegynderhold (introduktionshold) op igen i Faaborg i Kulthuset på Byskolen.

Samme dag i Faaborg har vi et letøvet hold, hvor vi arbejder videre med at gå mere i dybden med grundlæggende teknik og improvisation.

Der er parvis tilmelding. Som regel er der "løse" kvinder og en enkelt gang imellem en "løsgående" herre, som gerne vil lære at danse, så kan vi forsøge at matche. Løb dog ikke an på det, men forsøg at finde en dansepartner selv. 

Læs mere på link nedenfor.

For yderligere information og tilmelding skal jeg kontaktes, trine@bjornild.dk - 24644257.

 

Vi ses derude til en masse tango J

Trine

 

 
     
         
   

Frøken Annas Tangopavillon

Bailaeltangocover2

Sydfyn/Milonga There's a new lady in town! Frøken Anna er komme til Svendborg og åbner nu en milonga der skal køre en gang om måneden.

Læs mere om Tangopavilionen her...

Read More
 
       
     Copyright © 2012 Bailaeltango.dk · Afmeld nyhedsbrev?