Nyhedsbrev fra Tango på Sydfyn

 

         
 

 

   logoblackheartfull  
       
     Nyhedsmail September 2016  
 

Kære Visitor

I får lige et ekstra nyhedsbrev her midt i september .....hvor det stadig er dejligt badevejr, men heldigvis påvirker det ikke mængden af aktiviteter i tangomiljøet, og specielt Sydfyn er i den kommende uge stedet med tango i verdensklasse.

Indhold i denne nyhedsmail er

Undervisning i Faaborg

Galla Milonga og seminar i Svendborg

Tante Theas Tangocafé

Fyns Tangofestival

 

Undervisning i Faaborg

Onsdag d. 28. september starter Morten og jeg et fortsætterhold over 6 gange i Faaborg. Niveau er basseret på, at man har været på et begynderhold og er familiær med basisfirkant, forlæns og baglæns ocho. Se mere nedenfor. Tilmelding eller nærmere information kan ske til mig på 2464 4257 eller trine@bjornild.dk

La Petite Milonga 

Specielt vil jeg slå på tromme for næste weekends arrangement, hvor La Petite Milonga /Jørgen Christoffersen er on the road og har fået nogle store kapaciteter til Sydfyn. Diego Reimer og Natalia Christobal laver et seminar weekenden over. Fredag aften er der stor milonga, hvor de to desuden laver et show. Til milongaen spiller Roberto Siri Kvartet. Roberto Siri er en levende legende og yderst underholdende at opleve, når han spiller.

Seminarer foregår i Bagergade 67D i Svendborg, og fredagens milonga holdes på Svendborg Gymnasium i Det Bolige Hus, hvor Morten, Jacob og jeg sidste år holdt et stort arrangement. Rammerne og gulvet er fantastisk, så mød endelig op til en fantastisk aften eller weekend. Kommer I langvejs fra er de sydfynske dansere aldrig blege for at tilbyde overnatning. Bare pip - så kigger vi på det.

Der er også mulighed for at tage privattimer med Diego og Natalia lørdag og søndag, men dem der ønsker det, skal kontakte Jørgen Christoffersen på 27610773 eller tangojorgen@icloud.com - også hvis I ønsker yderligere information om arrangementet.

Jeg prøver at vedhæfte en flyer om arrangementet, men hvis systemet ikke kan finde ud af at vedhæfte den, så send mail til mig, så skal jeg fluks sende den udenom denne database, hvor nyhedsbrevene sendes fra.

Tante Theas Tangocafé

Inden weekendens arrangement er der igen Tante Theas Tangocafé i Grønnegade 40 i Faaborg. Tanterne var meget begejstrede efter åbningen for 2 uger siden, hvor der var rigtig fint fremmøde og nærmest sydlandsk stemning i det flotte vejr. Der arbejdes i, at Morten og jeg de næste gange laver noget introduktion for begyndere/ undervisning i nogle tilstødende lokaler fra 18:00-19:00 inden tangocaféen, så hvis I kende nogle, der kunne være interesserede, så spred endelig buskabet. Det kræver ingen tilmelding, men man skal gerne komme parvis til undervisningen, hvis man vil være sikker på at have en at danse med.

Fyns Tangofestival

Og husk selvfølgelig at sætte kryds i kalenderen til den forestående tangofestival 14.-16. oktober i Odense.

 
Vi ses
Trine Bjørnild

 

 
   

Fyns Tango Festival 2016

Forside FynsFestival2 2016

Event/Odense Fyns Tango Festival 2016 løber af stablen om ca. 1 uge. Tilmeldingen til seminarer og workshops går nu ind i det sidste opløb inden vi mødes til Fyns Tango Festival 2016. Vi har samlet et underviserteam i internationalt format, som kan bidrage til at udvikle og give oplevelser til dansere på alle niveauer og fra nær og fjern. Du kan tilmelde dig og betale for seminarer, workshops og milonga direkte på vores hjemmesiden. Læs mere om underviserne og indholdet mv. her Link og synes godt om vores facebook site  Link

Weekenden 14/15/16 oktober 2016 hos OASK og Rosenbæk Huset.

 
         
         
       
     Copyright © 2012 Bailaeltango.dk · Afmeld nyhedsbrev?   
         

 

 

Attachments
151_siri_english.pdf