• Fyns Tango Festival 2018

    Baila el tango tilbyder jer igen til efteråret Fyns Tango Festival 2018. Her kan du få inspiration fra særligt dygtige underviserpar af internationalt format. Undervisningen er for alle niveauer herunder også for helt nye som har lyst til at stifte bekendtskab til den argentinske Tango.

    Læs mere...
  • Undervisning

    Baila el tango afholder jævnligt undervisning eller har undervisningstilbud fra folk der brænder for at udbrede tangoen. Undervisningen tager hensyn til det niveau du er på, om du aldrig har danse før, er let øvede eller øvede. Undervisning i tango er typisk forløb over flere gange modsat workshops der vare 1-1½ time og har et særligt tema.

    Læs mere...
  • Milongas

    En Milonga er et sted hvor folk kommer og danser tango. På Fyn kan det være Baila el Tango der afholder en milonga eller personer der i samarbejde med Baila el tango står for tango arrangementet. Baila el tango's intention er, at der skal være milongas med jævne mellemrum, så hold øje med denne side og vores kalender.

    Læs mere...
  • Bliv medlem

    “Baila el Tango” betyder “at danse tango” på spansk, og er samtidig navnet på tango foreningen på Fyn.

    Foreningen Baila el Tango startede som en udløber af de første kurser i argentinsk tango i Odense i december 1997. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til argentinsk tango og skabe muligheder for at dyrke den fælles interesse. 

    Læs mere...
  • Practicas

    En practica er et sted hvor man øver. Det er typisk en sal hvor der spilles tango musik og hvor alle kan komme og danse. Nogle danser bare og byder hinanden op, mens andre øver trin, teknik og figurer. Du behøves ikke at have en dansepartner med når der afholdes practica, men hvis du/i arbejder med bestemte ting, kan det være en fordel.

    Læs mere...

Min første rejse til Buenos Aires

 horstogmarita200px

Verden/Historier"Hun slængte sig om min hals og sagde: ”Horst - du kan ligeså godt lære det med det samme, for i Buenos Aires er du nødt til at danse i tæt abrazo."

 

Så er Horst igen i Buenos Aires, og lige inden ham og Dirk flyver til Patagonien en uges tid, har han haft tid til at skrive om hans første tur til tangoens hovedstad i Argentina. En artikel med mange gode informationer for dem der gerne vil derover for første gang.

 

Selvfølgelig kan man foretage sin første rejse som pakkerejse. Det er måske det letteste og mest trygge, når man begiver sig på en rejse til den anden side af jordkloden. Gunner Svendsen arrangerer nogle dejlige tangorejser, hvor det hele er serveret på et fad. Selvom jeg ikke har prøvet det selv, er jeg sikker på at det er en god start i Buenos Aires. Da jeg havde planer om min første rejse hertil, ønskede jeg også at rejse med Gunner. Men jeg havde lige haft en måneds ferie i hele august måned 2008, hvor jeg rejste rundt om Rocky Mountains i USA, og følte, at jeg ikke kunne stikke af igen fra mit job i oktober, hvor Gunners rejser foregår. Da jeg ville opleve primavera i Buenos Aires dette år, måtte jeg springe ud i det, og tog af sted først i november samme år.

 

springJeg er også medlem i tangoklubben La Luna i Kolding, hvor jeg som regel kommer om søndagen til tango-practica. Her fik jeg en snak med Mercedes, der som bekendt er Porteña (en indfødt dame fra Buenos Aires). Og hun fortalte mig lidt om hvordan det foregik på milongaerne. Hun slængte sig om min hals og sagde: ”Horst - du kan ligeså godt lære det med det samme, for i Buenos Aires er du nødt til at danse i tæt abrazo. Hun stak mig en byplan (til låns) og viste mig hvor hendes foretrukne milongaer lå, og hvad de hed. Hun ringede endda til det hotel ”Avenida Petit” på Av. de Mayo, hvor hun plejede at bo, når hun var i sin fødeby, og bestilte et værelse til mig. Så jeg købte bare en flybillet over internettet, og vuuups var jeg i Buenos Aires i midten af november, hvor jeg oplevede det mest fantastiske forår (Primavera).

 

Rejsen

Det er en lidt længere flyvetur end til Mallorca, men bortset fra jetlaget og trætheden de første dage, mærkes det såmænd ikke at man er på den anden side af kloden syd for ækvator. Selvfølgelig var jeg lidt nervøs, for jeg havde læst på ambassadens hjemmeside om lommetyve og andet skarn. Men man skal såmænd bare opføre sig som i enhver anden storby i Europa. Man skal ikke prale med sit guld! - Min tykke guldkæde kan jeg ikke prale med længere. Den snuppede en lille hurtig knægt på min anden rejse hertil i en park lige foran justitsbygningen, fordi jeg ikke ville give ham monetas (mønter).

 

Nå – jeg vil lige nævne nogle fakta:

 

Man skal ikke bruge visum. Opholdet må vare op til 3 måneder. Ønsker man et længere ophold, kan en dagsrejse med skib til nabolandet Uruguay på den anden side af Rio de la Plata forlænge opholdet med yderlig 3 måneder.

 

buenos aires1Hostels, hoteller og lejligheder findes i mange prisklasser og afregnes som regel i US$. Priserne ligger fra omkr. 25 US$ pr. nat og opad (der findes også rigtig dyre og luksus hoteller). Jeg foretrækker at bo i en lejlighed, hvor jeg har mulighed for at lave mad til nogle af måltiderne, opbevare mælk og frugt mm. i et køleskab, og i øvrigt trække mig tilbage. På hoteller kan man normalt heller ikke modtage besøgende på værelset! Når man er her over to uger, får man som regel lidt mere for pengene ved at vælge en lejlighed.

 

Min foretrukne udlejer: http://www.stayinbuenosaires.com/

 

Fordelen ved at rejse individuelt er, at man kommer til at lære byen og andre mennesker at kende, det er jo en nødvendighed, fordi der ikke er nogen, der tager en ved hånden. Man lærer milongaerne at kende, hvor de ligger osv. (jeg har talt med flere, som er rejst med Gunner – de vidste nærmest ikke hvor de var henne, når de dansede) og jeg oplevede dem som ret inaktive, da der jo var hæftet ”Taxi-dansere” på damerne, så de ikke skulle kede sig. Jeg havde også taget muligheden for en Taxidansepartner (til omkr. 150 - 200 US$ pr aften) i betragtning, da jeg tog hjemmefra første gang. Men det fik jeg aldrig behov for. Jeg kan danse alle de tandaer jeg ønsker.

 

Buenos Aires har et fremragende transportsystem det er nemt at bruge metroen kaldet Supte. Taxa er blevet noget dyrere, men stadig billig i forhold til Danmark. Bybussystemet Colectivo er meget effektivt, men på grund af det store udbud – omkring 450 linier – kan det virke lidt uoverskueligt. Jeg foretrækker supteen og enkelte busser, som jeg kender. At gå til fods indenfor ½ time specielt efter milongabesøgene er en dejlig oplevelse i sig selv. Det er en god måde, at lære byen at kende.

 

Milongas

Milongaer findes i et stort udbud. Denne hjemmeside giver et godt indtryk, hvor navne og gader er nævnt

 

se: http://www.buenosairesmilongas.com/, man skal bemærke, at navnet på milongaen og lokalet, hvor den afholdes ikke er identisk! Udvalget er størst omkring weekenden, hvor der kan være over 50 milongaer at vælge imellem. I løbet af ugen falder antallet lidt. Men derudover findes der en del, som ikke er omtalt. På milongaerne kan man som regel også få små blade, hvor undervisningssteder og milongaer er omtalt. På mange milongaer gives der gruppeundervisning for meget små penge 15 – 20 pesos pr time(svarer til knap 30 kr.), men det kan være svært lige at ramme det man gerne vil lære. Der tilbydes også undervisning og practica på ”La Acedemia del Tango” ovenpå Cafe Tortoni eller på kulturinstitutionen ”Borges”. Desuden er der et stort udbud af privatundervisning. Det er nemt at finde mulighederne, når man først er i byen.

 

"Udsøg en partner og få accept"

Milongaregler er et kapitel for sig, der findes en del uskrevne regler og en masse myter, som nok kræver en yderlig beskrivelse. Men som hovedregel kan man sige, at man opfører sig høfligt og hensynsfuld overfor sin partner og de andre milongueros. Jeg har nævnt lidt omkring opbygning og rækkefølgen af tandaer i mit rejsebrev om ”El Arranque”. Jeg vil her nævne nogle få milonga-regler: Udsøg en partner og få accept (diskret øjenkontakt) fra den pågældende inden du rejser dig fra bordet! (Det gælder både kvinder og mænd! - og kvinderne har lige ret til at søge aktivt med øjnene. - Husk at smile til verden!)- Læg evt. briller fra, dig inden du går til dansegulvet! – Manden går til kanten af dansegulvet, hvor han tager imod 

nino-bien

sin partner! - Gå aldrig til en dames bord og bed om en dans! - Lad være med at mase ind på de evt. dansende par, men vent til der er en åbning! - Forsøg at danse milonguerostil! – Dans altid mod urets retning! - Man danser som regel i 2 rækker, nogle steder danser de mindre øvede (eller ”lidt vilde”) i midten! – Manden holder øje med de øvrige par i nærheden! - Undgå totalt baglænstrin! – Undgå ganchos! - Lad være med at overhale eller at danse ind og ud mellem rækkerne! – Hvis du kommer til at skubbe eller træde en person over tæerne, henvend dig til vedkommende og sig: ”PERDON”! – En tanda, der som regel består af 4 tangoer med musik af samme orkester, danses med samme partner.– Når musikken til den første dans starter, og man har fundet sin partner ved kanten af dansegulvet, siger man høfligt ”Hola – ?como estás?” (Hej – hvordan har du det?) - manden tilbyder damen sin venstre hånd, og parret går i abrazo og begynder omgående at danse. – Man taler ikke med hinanden under dansen. Mellem de følgende danse konverserer man med hinanden de første 15 – 20 sekunder mens musikken spiller, inden man begynder at danse! – Man forlader aldrig gulvet før tandaen er afsluttet med en cortina!

 

Tangomusik

Der findes et kæmpeudbud af tangomusik i musikforretninger specielt på gaden Corrientes, Lavalle og Florida, men man kan gå på CD-jagt mange steder. Det samme gælder udbud af tango-sko og -beklædning, som er spredt ud over den indre by. Der er lidt af den gamle købmandsstruktur til bage i det indre Buenos Aires, dvs. at der findes gader, som domineres af samme slags specialforretninger, f.eks. en gade for sølv, guld og smykker, én for ure, én for musikinstrumenter, én for værktøj osv.

 

Økonomi

For at opnå en god økonomi og bonus for den forholdsvis lange rejsetid, anbefaler jeg et opholdstid på mindst 15 – 20 dage. En flyrejse kan som regel ved omkr. 3 - 4 mdrs. forud booking købes for 7.500 kr., en billig lejlighed eller værelse kan lejes for omkr. 30 – 40 US$ pr dag, og et spartansk budget til milongabesøg, mad, kollektiv transport og et enkelt dagligt restaurationsbesøg kan klares for 110 – 150 pesos om dagen. Beløbet kan også indeholde en taxatur i ny og næ. Det bliver en totalomkostning på omkring 16– 20.000 kr. for én person for 20 dage. To eller tre personer kan reducere omkostninger til en lejlighed og taxa.

 

GOD REJSE – BUEN VIAJE!

 

 

Share

Tangomiljø i Faaborg

BailaIntro 

Sydfyn/ Små historier Den argentinske tango har fået fat i Faaborg. I forår...


Læs mere...


Tango i Fåborg

magasingaarden

Sydfyn/Små historier Hvad siger du til at danse tango i Faaborg? I løbet af ...


Læs mere...


Små lysglimt

SmallLysglimtVideo200px

Sydfyn/Anmeldelse Stearinlysene glimtede i takt med tangomusikkens melankols...


Læs mere...