10 gange til Buenos Aires

 

 

I 2012 havde jeg havde en travl sommer i Danmark, hvor jeg nedgravede ny kloakrør mellem rødderne

af et metertykt lindetræ, ryddede buske og ukrudt inden jeg udførte en ny terrasse og brugte resten af
sommeren til at lave murer-, beton- og tømmerarbejde i forbindelse med udførelsen af et nyt tag af tagrør
(dog udført af professionelle tækkemænd). Her agerede jeg som arbejdsmand med ansvar for bortskaffelse
af det gamle tag og oprydningen.

 

Så jeg så med længsel frem til min 10. rejse til Buenos Aires, hvor jeg ikke ville lave andet end at nyde livet.
Ikke fordi jeg ikke nyder at arbejde, for det er en vigtig del af mit liv. Men for lidt og for meget er lige godt -
eller lige skidt.

 

Det gælder også Tangoen. Tidligere dansede jeg hver dag på mindst én milonga og nogle gange to steder
– en om eftermiddagen og en om natten. I den første uge på denne rejse fortsatte jeg med denne vane,
men det er slut. Hvis jeg vil på natmilonga, dropper jeg eftermiddagsmilongaen. Og det bliver stadig til 3 – 5
timers dans næsten hver dag.

 

De sidste gange har jeg boet i bydelen San Telmo (la calle Bolívar), hvor jeg nu også for første gang bor i
den samme lejlighed for 2. gang. Bydelen emmer af historie, kunst, antikviteter, restauranter og tango. Her
er mange hoteller og hostels hvor tango-folk fra hele verden bosætter sig for en tid. Og en del milongaer
ligger her inden for gåafstand. En del af mine favorit-milongaer ligger i lidt større afstand, så jeg tager
bybussen ”el Colectivo” eller metroen ”el Supte”. Det er nemt, hurtigt og stadig billigt (1,25 til 2,50 pesos
per tur).

 

Men alle priser stiger i Argentina, og her er Buenos Aires bestemt ingen undtagelse. Fra jeg var her første
gang i november 2008 og til i dag er det meste steget med ca. 100%. Det gælder fødevarer, tangosko,
hotelophold, restauranter, taxaer og køb af lejligheder mm. Men der kan kompenseres herfor. Tidligere
spiste jeg på restaurant mindst én gang dagligt. Nu er jeg begyndt at købe bøfferne hos den lokale slagter,
og her får man stadig noget for pengene, selvom argentinerne nu beklager sig over, at 1 kg af det bedste
oksekød nærmer sig 45 – 50 pesos (under 60,-kr). Jeg køber som regel en god 300 gr. bøf for lidt under
15 pesos. Så på denne måde kan man stadig leve godt for omkring 100 pesos om dagen inkluderet et
milongbesøg.

 

Jeg spiser min morgenmad bestående af cornflakes, tilsat rosiner, svesker og mandler og mælk (som til
gengæld er væsentlig dyrere end i DK), og nyder morgensolen på min altan og lytter til byens fjerne puls og
tager et kig ned i gårdhaven (Patio), hvor de af os så velkendte stueplanter vokser i jorden eller i krukker på
trappen. I øjeblikket skinner solen fra en skyfri himmel, og temperaturen nærmer sig 25 gr., men for et par
dage siden regnede det stærkt i ca. et døgn, så gaderne lignede små floder.

 

Forleden var jeg til en Koncert i ”Teatro Colon”, som er berømt for sin formidable akustik. Det var en
koncert med den ligeså berømte violinist Itzhac Perlman. Det var en fantastisk oplevelse, selvom han ikke
lige spillede mine favoritnumre, som sikkert for ham er kedelige ørehængere.

 

I den forgangne uge var det ret sparsomt med mine milongabesøg. Jeg plages af en tør hoste, som kommer
og går, siden det store regnskyl forleden, hvor jeg på vejen hjem nok blev lidt rigelig våd over hele kroppen.
Jeg har ikke gummistøvler med i bagagen, som i øvrigt altid fylder mere end rigeligt. Jeg har forgæves
prøvet at kurere hosten ved hjælp af indkøbte præparater, vandopløselige piller fra en dansk tango-ven og
en eksotisk te bestående af et opkog af ingefær, citron og honning. Desuden sutter jeg jævnligt på delfol-
lignende pastiller. Men pga. den natlige hoste mangler jeg min sunde nattesøvn, og så er der ikke meget
energi tilovers til tango den næste dag/aften, selvom jeg måske nok kunne styre hosten under dansen med
nogle ekstra pastiller i ganen. Jeg er så småt kommet i gang igen. Det er trods alt tangoen, jeg er her for at
opleve.

 

En af de første aftener mødte jeg Gunnar Svendsen med et skandinavisk tango-rejsehold på ”Club Gricel”,
endvidere møder jeg jævnligt bekendte danskere og selvfølgelig mange andre efterhånden kendte
ansigter fra nær og fjern. Så det at være her i Buenos Aires er ikke et ophold blandt fremmede, byen

præsenterer én konstant for mennesker, som man tidligere har haft kontakt og gode oplevelser med. I
øvrigt opbygger man efterhånden jo også et netværk af de lokale Porteñas, hvormed man nogle gange
efter milongabesøgene går ud og spiser sammen. for her i Buenos Aires er det ikke ualmindeligt, at indtage
den varme mad (Cena) lige før midnatstid. Så ikke nok med at man får vendt op og ned på årstiderne, man
vender også lidt om på dag og nat.

 

Billeder fra Horst's lejlighed i Buenos Aires:

 

  • HorstBrev43
  • HorstBrev45
  • HorstBrev44
  • HorstBrev46
  • HorstBrev41
  • HorstBrev42
  

Share