Forår i Buenos Aires

rejsebrev1intro200px'

Verden/Historier Her er et rejsebrev fra Horst Andreasen der pt er i Buenos Aires. Det emmer af stemning og om dejlige oplevelser på dansegulvet og i byen. Her er et citat fra brevet: 

 

"Buenos Aires er for mig TANGO, - men byen byder på meget andet end tango. En metropol, der byder på det ypperste af al verdens kunstarter, madoplevelser, arkitektur, sport og seværdigheder fra historiens vingesus..."

 

8/11 2011 Her er et rejsebrev fra Buenos Aires fra Horst Andreasen. Horst kommer ikke hjem før d 22 december, så vi håber han når at sende flere inden da.

horst200pxAt opleve foråret ”LA PRIMAVERA” i Buenos Aires giver en fornemmelse af lykke, som ikke kan beskrives, det skal opleves!

 

Det er derfor at jeg nyder at være her. Dette ophold er mit ottende i løbet af de sidste tre år, hvilket vil sige, jeg har tilbragt ca. 1/3 af min tilværelse i Buenos Aires i disse år. Bortset fra en sejltur til Colonia del Sacramento i Uruguay har jeg endnu ikke følt trang til at opsøge andre steder i Argentina. Det må vente ...

 

pdemayo

Buenos Aires er for mig TANGO, - men byen byder på meget andet end tango. En metropol, der byder på det ypperste af al verdens kunstarter, madoplevelser, arkitektur, sport og seværdigheder fra historiens vingesus. Hvem har ikke hørt om Evita, som er stedt til hvile på den legendariske kirkegård Recoleta. Det siges, at hun er gravet 8 meter ned, fordi man er bange for, at nogen skulle finde på at garve hende op igen. Mange af de berømte døde ligger ellers i deres kister, som er placeret på hylder i de små mausoleer, der nærmest ligner små villaer. Men også katedralen på Plaza de Mayo, hvor nationalhelten befrieren San Martins bombastiske marmorsarkofag dag og nat bliver bevogtet af et par veluniformerede gardere, er et besøg værd.

 

Jeg nyder at leve i denne vidunderlige by, der har sin egen rytme og musik, lugten og affaldet i gaderne, hjemløse sovende i døråbningernes nicher, de evige huller i de ellers flotte fortove. Det er ikke alt, som er lige tiltrækkende, men det hører til her, det er en del af at opleve Buenos Aires. Man skal ikke gå med øjnene rettet mod himlen, så snubler man hurtigt over en løs flise eller falder i et hul.

 

Hver morgen bliver jeg vækket af motorlarmen, som kastes rundt mellem de høje huse på ”la calle Hipólito Yirigoyen”, hvor jeg bor denne gang. Det kom bag på mig, at lejlighedens vinduer, vender mod gaden, som er en af de ensrettede indfaldsveje mod centrum. Og så er der oven i købet et trafiklys, som forstærker støjen ved opbremsning og acceleration. Men jeg bor lige hjertet af Buenos Aires, hvor jeg virkelig fornemmer byens puls. Når jeg kigger ud af vinduet, ser jeg over til ”Palacio Barolo” det første højhus i Buenos Aires, som blev bygget på Av. de Mayo i 1930érne af en italiensk arkitekt bosat i Buenos Aires - den er for mig den mest fascinerende bygning i denne arkitektonisk set righoldige by.

 

Jeg starter dagen med to friskpressede appelsiner og min sædvanlige danske ”mælkemorgenmad”. Det er fordelen ved at bo i lejlighed, man kan selv stå for morgenmad og frokost, hvilket ikke bare gør det billigere, men også mere hjemligt og afslappet. Aftensmaden ”la cena” foretrækker jeg som regel at nyde på en af de utallige restauranter, der nærmest ligger som perler på en snor. At nyde en bøf ”bife de chorizo” med ½ flaske rødvin eller en pizza med en ”cerveza negra” fra Quilmes er guf. En ”bife de lomo”, som jeg fik i lørdags efter et operettebesøg (”Flagermusen”), er noget af det bedste man kan forestille sig på sin tallerken. Buenos Aires har et utroligt varierende og velsmagende køkken.

horst2Nogle dage har jeg lyst til at spise frokost på restaurant. Kurt (kendt som Tango-Kurt) har introduceret mig i en lille hyggelig og billig restaurant ”Chacabuco 95”, som ligger på gaden af samme navn og hus nr.. En side gade til Av de Mayo ikke langt fra præsidentpaladset ”Casa Rosada” eller den kendte café ”Tortoni”, hvor ”Academia del Tango” ligger på første sal. Efter frokosten kan jeg finde på at slappe lidt af mellem de gamle mure af ”Manzana de las Luzes” - resterne af det første universitet i Buenos Aires, som er omdannet til et værdifuldt kultursted, hvor der spilles koncerter og teater, ja selv dukketeater. At sidde og nyde solen i ”patioen” mellem disse gamle tykke mure giver mig en ubeskrivelig indre ro, som er en kontrast til det efterfølgende milongabesøg.

 

En af mine foretrukne milongaer er ”La Ideal”, som ligger på Suipacha et stenkast fra ”El Obelisco”, som knejser på den store plads hvor Av Neuvo de Julio og Av Corientes krydser hinanden. Pladsen og obelisken er et nationalt klenodie, hvor der ofte finder manifestacioner sted. Jeg har oplevet, at ”Nuevo de Julio, som er en sekssporet hovedgade(i to retninger), blev afspærret for en tangofestival en hel lørdag incl. nat.  Milongaen ”La Ideal” organiseres om søndagen af Paula, som er en lille dame på ca. 80 år. Hun er en god tango danser, som jeg har danset med på adskillige milongaer. Så når jeg kommer får jeg kys på kinden og en af de gode pladser. Og det er vigtigt med et godt udsyn – men det er endnu vigtigere, at man kan ses! Sidste søndag var jeg på denne milonga, - og jeg blev set! Jeg dansede adskillelige vidunderlige danse med mine efterhånden mange tango-veninder her. Der blev sagt ”Bien venido” mange gange. Og kys på kinden blev det også til. ”Un beso y un abrazo” er nærmest en international tango-hilsen. Jeg dansede alle tandaer. Kronen på værket blev en tanda med fem tangoer af Don Osvaldo Pugliese, som er min foretrukne komponist og orkesterleder. Og jeg elsker at danse til hans levende og rytmisk varierende musik, som samtidig er meget emotionel og kraftfuld – hvor en skrigende bandoneòn afløses af en grædende violin, der nærmest skærer en i hjertet, for umiddelbar derefter løbe rundt i takt med det legende klaver. Såfremt jeg finder den rigtige partner, kan det være en nydelse, som fører mig ind i ”Tango-himlen”. I søndags fandt jeg partneren i Stella. Jeg har tidligere oplevet at danse til disse dejlige toner med hende, så jeg vidste at det ville blive dagens højde punkt, hvis hun sendte mig et blik. - Hun gjorde det!!! – og vi dansede, dansede, dansede …

 

Milongaen sluttede som sædvane er med ”La cumpacita”, hvilken jeg dansede med Nelli, en god veninde, som jeg danser meget med på ”La Ideal” og ”Milonga de los Consadagrados”, sidstnævnte ligger på Humberto Primo1462. Samme sted afholdes også den kendte milonga ”Nino Bien”.

 

   confiteria-la-ideal    nino-bien  

 

Det blev alligevel en dejlig eftermiddag og aften, som jeg i øvrigt pga. træthed ikke havde de store forventninger til. Fordi jeg i går aftes efter operettebesøget, som varede indtil midnat, havde spist en herlig aftensmad – ”Bife de Lomo” sammen med Cristina indtil klokken var 3 om morgenen – ja middagsmad i Buenos Aires foregår som regel midt om natten. Som sædvanlig nød jeg at spadsere hjemad ad de menneskefyldte gader i Buenos Aires, hvor gadebelysningen er helt speciel, fordi lyset mange steder skal finde vej gennem de blomsterfyldte kroner af JACARANDA-træerne, der om kort tid oversår fortovene med et tæppe af blåviolette blomster.

 

YouTube

Her er et klip fra Nino Bien, der viser hvordan milongaen emmer af liv. Klippene er ikke af Horst, men offentlige klip på YouTube. 

 

 

Og her er fra La Ideal

 

 

 

Share