Tango og gode bøffer

 

Enhver sport har sit mekka og for den argentinske tango er mekka’et Buenos Aires i Argentina. Tag med når Trine Bjørnild her fortæller om hendes to tangoture til Buenos Aires i 2008 0g 2009. Fortællinger der blev fortalt smilende og ofte grinende når oplevelserne igen blev levende gennem ordene.

tb trine og buenos aires 6


I 2008 og 2009 var jeg afsted på 2 ture, som Gunner Svendsen havde arrangeret, hvor vi den første gang var en gruppen på 26-28 mand, og anden gang lidt færre. Det var rimelig godt arrangeret og han lagde vægt på, at vi skulle opleve mange forskellige milongaer og prøve så mange forskellige gode instruktører som muligt, mens vi var der.

 

Min egen historie er, at lige fra første gang jeg begyndte at danse tango, var tanken om at komme til Buenos Aires vældig spændende. Jeg havde ikke nogen at danse med, men hørte så om Gunners ture, hvor man ikke behøvede at have sin partner med. Det syntes jeg var en god løsning, og så kom jeg afsted med en flok med samme interesse. Da jeg besluttede at tage af sted, havde jeg holdt en pause i min dans i omkring 6 år og var næsten lige startet igen, så jeg ringede til en ven og spurgte, om ikke han kunne danse mig op, så jeg kunne blive klar til turen.

 

Turene varede ca 17 dage fra start til slut, med 2-3 tangofrie dage, hvor vi havde mulighed for at rejse ud og se noget andet. Den første gang var jeg nord på i Iguazu, som er nogle vandfald på grænsen ved Brasilien. Andet år var jeg i Patagonien og efter så mange dage med milongas og undervisning var det rart at komme ud og se lidt andet.

 

Vi havde stort set undervisning og workshops hver dag, og på den anden tur havde Gunner forsøgt at lægge practica’s ind, hvor man enten kunne øve på egen hånd med en af de andre fra holdet, eller man kunne købe en taxadanser. Vi havde skiftende tangopartnere med skift ca. hvert kvarter, og det var fint. Specielt hvis det ikke harmonerede med den, man fik ”tildelt”, var det rigtigt rart, at det var nye hele tiden. Det var primært op til instruktørerne at melde ”skift”, så i en undervisningssituation kunne jeg komme til at danse med 5-6 forskellige.

 

Dagene var nogenlunde ens planlagt, hvor vi som regel havde undervisning før middag, og så var det lidt forskelligt, om der var en eftermiddagsmilonga eller aftenmilonga. Vi var altid ude som gruppe til milongaerne, sammen med vores taxadansere, og på turen i 2009 tog Esther og jeg mod til os, og vi prøvede at blive, efter de andre var gået hjem og dansede på egen hånd. I Buenos Aires byder man som kvinde ikke op. Der sidder man og venter på, at man bliver kikket på, og hvis der er en mand, der nikker til en, så nikker man igen, hvis man gerne vil danse med ham. Og så har jeg lært, at man skal blive siddende, indtil manden kommer hen og henter en, for der kan sidde en kvinde lige foran eller bagved en, og det kan være hende, der bliver nikket til. Det kan blive frygteligt pinligt, hvis man rejser sig, og manden går forbi en. Husker en situation, hvor jeg jo var glad for at blive budt op og sprang op, og så var det ikke mig han ville danse med. Heldigvis havde Adrian, en af taxadanserne, set det og kom hen og reddede mig.  Kvinderne i Buenos Aires kan godt blive tossede, hvis en mand kommer hen og stiller sig foran dem og nikker, for så har de ikke en chance for at sige nej ved at ignorere. Man byder op på afstand derovre, og det kræver så også at du er åben og udadvendt ved at sidde og kikke rundt. Det er skidt at sidde i grupper og snakke, for så bliver man ikke budt op, man skal sidde og kikke og se indbydende ud.

 

Milongaerne var meget forskellige og havde hver deres stil, men jeg husker særligt Sunderland og La Ideal.  Sunderland var en kæmpestor gammel sportshal med betongulv eller en slags klinke- eller terazzogulv, hvor der var streger til en basketball bane og totalt oplyst af meget skarpt lys, fuldstændigt ucharmerende, men det havde bare et eller andet.  Det var primært et sted hvor de lokale kom, og det var hele familier, de ofte brugte det som søndagsudflugt og spiste der inden milongaen. Der var der tit forskellige, der optrådte, og jeg kan huske en opvisning, hvor en lille tyk mand og lille tyk kvinde dansede uden det helt store show, og os fra gruppen fattede overhovedet ikke, hvad det gik ud på, for der var ikke noget imponerende over deres ”opvisning”. Alle jublede og konferencieren snakkede og snakkede.  Sikkert nogle der betød noget lokalt, men sådan var stedet. Alle der forstod, hvad det hele gik ud på, var meget rørte, og vi andre prøvede at finde en grimasse, der kunne passe.

 

tb trine og buenos aires 2 tb trine og buenos aires 3 tb trine og buenos aires 5

 

På dansegulvet gå man rigtigt meget op i at holde danseretningen. Man farer ikke uden om. Hvis folk står stille, så laver man noget på stedet, og der bliver skulet rigtig meget til dem, som ikke indretter sig. Jeg har sågar hørt om folk, der rotter sig sammen og ”smider” andre ind i midten af dansegulvet ved nærmest at afspærre dem vejen andre steder hen.

 

Inden turen havde jeg aldrig prøvet at danse tæt, så det var meget grænseoverskridende for mig, da stilen i Buenos Aires er tæt. Men det fik jeg lært, og i dag føles det dejligt.  Måden tangoen blev danset på i Odense var egentlig ikke så forskellig fra det i Buenos Aires. Men siden jeg var stoppet med at danse en del år forinden, havde tangoen udviklet sig og var blevet mere tæt i Odense, end den var i starten, og jeg oplevede, at den Argentinske mand kun laver halvt så meget på dansegulvet som en i Danmark. Det er meget simpelt og enkelt det, de laver derovre, og det skyldes nok, at der som regel ikke er ret meget plads på gulvet til at udfolde talenterne. Det var lidt ochos, firkant og særligt ”broken ochos”. Og så giros og boleros.

 

tb trine og buenos aires 4

Buenos Aires opleves af mange som tangoens mekka, men hvor mange af de, der dansede der, som egentlig kom fra Buenos Aires var svært at finde ud af. Som regel når vi var ude at danse med nogen, så kom de fra Los Angeles eller Egypten eller alle andre steder end Argentina. Det var svært at finde ud af, hvor meget de lokale egentlig danser i Buenos Aires, eller om de har fundet ud af, at det er en pengemaskine, hvor de kan tjene godt på tangoturisme, fordi rigtigt mange af dem, der bor i Buenos Aires, danser ikke. Men der er sikkert mange der har fundet ud af, at de kan skabe en levevej ved at være taxadansere og undervise.

 

I øvrigt, nu vi snakker pengemaskine, så var Buenos Aires et godt sted at købe sko og tøj. Der er rigtigt mange sko af forskellige udsendende og mange, der sikkert passer godt til det tøj, de danser i, men som vil falde fuldstændigt igennem herhjemme. Gunner havde arrangeret en tur til en skomager i starten af turene, hvor jeg fik taget mål af fødderne, og så valgte jeg den model, det skulle være, og det skind, jeg ville have. Det første par, jeg fik lavet, var røde og sorte, og dem skulle han så bruge nogle dage til at sy. Han blev ved med ikke at blive færdig, og til sidst var vi så langt henne, at vi skulle hjem, og de var stadigvæk ikke færdige. Det endte med, at Gunner hentede dem i sidste øjeblik, og jeg fik dem udleveret i lufthavnen, mens vi stod i kø. Mine fødder var ret hævede, så jeg kunne ikke komme i dem, så da jeg kom hjem prøvede jeg at udvide dem ved at gå rundt i dem og støvsuge efter at have gennemblødt dem for at få dem udvidet på den måde, og det lykkedes heldigvis.

 

Egentlig tænker jeg, at Gunners ture er en ganske fin måde at gøre det på de første gange, man er af sted. Mit råd til en mand er dog, at han skal have danset mindst et år og have knoklet røven ud af bukserne det år. Ellers bliver alting rigtigt svært, for der er så mange, der danser forrygende derovre, og så vil kvinderne på holdet selvfølgelig vælge dem frem for en, der ikke kan så meget. Tilsvarende, så kan jeg kun opfordre en kvinde til at tage med en gruppe første gang, for det er en god måde at find ud af, hvordan det fungerer derovre og til at blive introduceret til miljøet.

 

Og så har de gode bøffer og god vin derovre…

 

Er du interesseret i at høre mere om Trines tur, og hvordan du kommer i kontakt med feks Gunner, så skriv til Trine på Trine@Bjornild.dk eller snak med hende, når hun hænger ud i det Odenseanske tangomiljø.

Share